Brobygning

Du har mulighed for at komme i brobygning på Langkaer som folkeskoleelev i 8., 9. og 10. klasse. Du kan komme i brobygning på både STX, HF og IB. Brobygningen varer enten to eller tre dage og du får mulighed for at få en smagsprøve på livet som elev på Langkaer.

Du får et fuldt skema med timer ligesom vores elever, men timerne vil være specielt tilrettelagt for dig og resten af holdet, der består af andre brobyggere. Du vil møde lærere og elever både til undervisning og vejledning.
Du vil kort sagt få et indtryk af, hvad det vil sige at være elev i den pågældende uddannelse her på Langkaer.

 

Du vil få svar på spørgsmål som

  • Hvad er STX/HF/IB for en uddannelse?
  • Hvordan er STX/HF/IB anderledes end de andre ungdomsuddannelser?
  • Langkaer tilbyder et helt ungdomsliv og ikke kun uddannelse – hvad betyder det egentlig?
  • Hvordan oplever eleverne hverdagen på skolen?Hvordan bliver jeg elev på den pågældende uddannelse – hvilke krav stilles?
  • Hvad kan jeg blive med en almen studentereksamen, en HF uddannelse eller en IB uddannelse?
  • Hvilke særlige fysiske rammer og faciliteter tilbyder Langkaer?

 

Undervisningen begynder kl 8.30 og slutter normalt kl 14.00.

Du bedes medbringe papir, skriveredskab og godt humør. Vi forventer, at du som gæst hos os er nysgerrig og positivt interesseret i det program, vi har tilrettelagt for dig.
Du får i første time udleveret skema, informationsmateriale med videre.
Hvis du har spørgsmål kan du ringe til skolen på 86242011 eller sende en mail til Jytte Rewitz på jr-removethis@removethis too-langkaer.dk

Vi glæder os til at se dig på Langkaer!