STX

 

Gymnasiet er en treårig, alment dannende og studieforberedende ungdomsuddannelse. En studentereksamen er en solid adgangsbillet til de videregående uddannelser. I det almene gymnasium er de fleste fag obligatoriske.

 

Du har fag som dansk, historie og samfundsfag, og du har sprog, naturvidenskab, idræt og kunstneriske fag. Herudover vælger du en studieretning, der gør din uddannelse særligt stærk på de områder, der interesserer dig. Retningen kan være naturvidenskabelig, sproglig, samfundsfaglig eller musikalsk – det er dit valg. STX starter med et grundforløb, hvor du bliver introduceret til fagene på de forskellige studieretninger.

 

På Langkaer får du råd og vejledning, så du vælger den helt rigtige studieretning og skaber muligheden for at komme videre på dit drømmestudie.