3.g-klasserne på studietur til København

I sidste uge var Langkaers 3.g-klasser traditionen tro på studietur i København.

Turene var tilrettelagt til de enkelte klassers studieretninger og fag.

3.Y på musem og kirkegårdsbesøg

For 3.Y bød studieturen blandt andet på besøg på Arbejdermuseet.

Klassen var også på rundvisning med en tidligere hjemløs fra "Gadens Stemmer", som blandt andet førte dem forbi Gravpladsen for gadens folk. 

Klassen besøgte også Assistens Kirkegård, hvor de blandt andet så prominente folk som Dan Turell og Martin Andersen Nexøs gravsteder.

3.U til Folkemøde og på besøg hos DR

3.U blev vist rundt i Folketinget af MF Jens Joel, som i øvrigt kunne fortælle røverhistorier om dengang han var nabo med Abukar fra klassen. Derudover var de også på DR og snakke om bla nyhedsformidling. 

Klassen brugte også masser af tid på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, hvor de fik snakket med Jens Phillip Yazdani, tidligere Langkaer-elev og netop afgået DGS formand, om hvordan minoriteter kan få indflydelse i samfundet og en stemme i den offentlige debat.

Eleverne deltog også i en spændende workshop om forskelle og ligheder mellem unge i de arabiske lande og i Danmark med deltagelse af en nysgerrig udenrigsminister Anders Samuelsen. Nadia fik lov på fineste vis at videreformidle hendes gruppes diskussioner på workshoppen.

I det hele taget en oplevelsesrig tur, hvor eleverne fik lejlighed til masser af diskussion af spændende aktuelle emner.