Fokus på den enkelte

  • Mindset
  • Karakterfrie klasser
  • Digital dannelse
  • Læringsspil og klasserumskultur
  • Lektieintegreret undervisning

Udvikling og indblik

På Langkaer har vi fokus på alle elevtyper. Vi har fokus på den enkelte elevs læringsstil, faglige niveau og generelle trivsel. Det indblik formår vi at have, fordi vi også holder fokus på den enkelte lærer. Og på det samledes lærerteams – samt ledelsens – kontinuerlige udvikling af kompetencer og kunnen.

Mindsetbaseret undervisning

Langkaer har søsat et nyt pædagogisk udviklingsprojekt i to af skolens klasser. Projektet lyder navnet 'Mindsetbaseret undervisning' og går kort fortalt ud på i et undervisningsperspektiv at bevæge sig fra en præstationskultur til en læringskultur – hvor det er helt legitimt, og en vigtig del af ens udvikling, at fejle. 

Den, der spørger, er kun dum én gang …

… den, der ikke spørger, er dum hele livet. Sådan lyder et asiatisk ordsprog. Og som ordsproget modsiger også den mindsetbaserede undervisning tidligere opfattelser af, at intelligens er statisk og ikke formbar.

Undervisningen bygger på amerikansk forskning fra især Stanford University, hvor professor i psykologi Carol S. Dweck har skabt evidens for, at mennesker groft sagt kan kategoriseres efter deres mindset. Og at dette mindset er afgørende for vores måde at lære på.

Fixed mindset kontra growth mindset

Dweck skelner mellem et såkaldt fixed mindset (fast tankegang) og et growth mindset (udviklende tankegang). Mennesker med et fixed mindset oplever deres intelligens som medfødt og uforanderlig. De er ofte bange for at udfordre sig selv, da de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens.

Et fixed mindset kan opstå, hvis et barn får ros for at være kvikt eller have medfødte evner, og det dermed kommer til at opfatte træning som et udtryk for manglende talent. Så vil barnet afstå fra at arbejde for sagen. Begavede børn og unge klarer sig ofte langt på deres medfødte evner, men når tingene bliver svære og kræver en indsats, mangler de måske strategier og værktøjer til at håndtere modstand – og giver let op.

Mennesker med et growth mindset mener omvendt, at man kan påvirke intelligens og evner ved at træne. Uanset om det gælder uddannelse, en idrætsdisciplin eller et musikinstrument, man vil være dygtigere til. De er ikke bange for fiasko, men lærer af deres fejl og prøver gerne gentagne gange, indtil de lykkes. Med et growth mindset nyder man processen hen imod et resultat. Dette mindset kan opstå, hvis fx forældre, lærer eller træner målrettet roser barnet for at gøre en indsats og blive ved med at prøve at forbedre sig.

Strategiske målsætninger og tilsigtede effekter

Vi ønsker gennem mindsetbaseret undervisning at etablere en læringskultur i klasserummet, hvor det ikke kun handler om at præstere, yde og sige det, som læreren vil høre (performancekultur). Eleverne skal derimod turde fejle og turde være nysgerrige – for derigennem at opnå størst mulige læring.

Målet er at skabe en læringskultur målrettet den enkelte elev, hvor den formative evaluering er grundelementet i alle læringssituationer. Forskningen viser, at det faglige udbytte stiger markant med etablering af læringskulturen, og her vil vi gøre den enkelte elev i stand til at reflektere over egne styrker og begrænsninger. Det handler om at få flest mulige af eleverne til at udvikle/videreudvikle et growth mindset.

På den lange bane ønsker vi at uddanne samfundsborgere, som tør møde udfordringer, og har robustheden og værktøjerne til bedre at kunne forløse deres faglige potentiale – også uden for en uddannelsesverden.

Fastlæggelse af indsatsen på Langkaer

Vi vil:

1)     Arbejde med at skabe et risikofrit miljø i klasserne, hvor tesen er, at man skal turde lave fejl for at blive bedre.

2)     Arbejde med at gøre den enkelte elev i stand til at reflektere over egne styrker og svagheder for derigennem bedre at kunne forløse sit faglige potentiale.

3)     På baggrund af den enkelte elevs styrker og svagheder arbejde med differentieret undervisning med udgangspunkt i mindset, herunder også skriftlighed som proces for den enkelte elev.

4)     Sørge for intern efteruddannelse af lærerne i form af workshops og kurser med sigte på at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i mindset-teorien.

Karakterfrie klasser i 1.g

Langkaer er med i Undervisningsministeriets seneste udviklingsprojekt med karakterfritagelse i 1.g. Vi deltager i skoleåret 2017/18 med to 1.g-klasser.

Formålet er at skabe et karakterfrit rum i uddannelsen, hvor eleverne modtager ikke-karakterbaseret fremadrettet evaluering. Vi ønsker med dette projekt at sætte fokus på læringen og læringskulturen i stedet for karaktererne. Dette projekt kører i forlængelse af vores mindsetbaserede undervisning.

Eleverne vil få årskarakterer i de afsluttende fag, men ellers vil eleverne ikke modtage karakterer. Centrum i forsøget er netop den systematiske formative feedback, som har til hensigt at styrke læringen hos den enkelte elev. Til forsøget har vi udviklet en evalueringsmodel, som giver den enkelte elev viden om sit faglige standpunkt i forhold til uddannelsens overordnede mål og de faglige mål inden for det enkelte fag.

Der er tilknyttet følgeforskning på projektet, og vi evaluerer projektets resultater løbende i samarbejde med Undervisningsministeriet.

Digital Dannelse

På Langkaer bliver du som elev klædt på til at kunne begå dig i et samfund, hvor det bliver stadig vigtigere at kunne arbejde både kompetent og kritisk bevidst med digitale medier. 

Alle klasser indgår i skolens progressionsplan for digital dannelse, som er tilpasset uddannelsesretninger og årgange. Forløbet udstyrer eleverne med kompetencer til at arbejde med en bred vifte af digitale medier og giver dem samtidig en kritisk bevidsthed om de digitale mediers påvirkning.

Det gælder fx bevidsthed om, hvordan forskellig færden kan opfattes på internettet – og konsekvenserne heraf. Vi kigger også på den bedst mulige måde at skriver opgaver i tekstdokumenter, så alle er rustet til uddannelsernes større opgaver, mens et andet aspekt handler om samarbejde på digitale platforme. Her ser vi på fællesskrivning og kommentering i dokumenter og samspillet mellem tekst, grafik og video. 

Digitale kodeks og kompetencer

Forløbet for førsteårselevernes begynder med to workshops, hvor de enkelte klasser udarbejder digitale kodeks for brugen af digitale medier, herunder sociale medier, i undervisningen og forbedrer deres færdigheder inden for online søgninger og opslag i digitale ordbøger.

Den videre digitale dannelse indflettes i elevernes øvrige undervisning, hvor de i alle fag arbejder med forskellige aspekter af digital dannelse. Eksempelvis skal de i engelskundervisningen arbejde med grænsen mellem at lade sig inspirere af tekster/kilder fra internettet og at plagiere dem.

Læringsspil og klasserumskultur

Langkaer er i øjeblikket ved at udvikle et læringsspil i den gode og sunde klasserumskultur – projektet sker i samarbejde med Viborg Gymnasium og HF med midler fra Region Midtjylland.

Projektet centrerer sig omkring udviklingen af et undervisningsforløb, som tager afsæt i spil eller rollespil, hvor der anvendes simulationsteknologier. Spillene skal fremme elevernes refleksioner over deres egne sociale adfærdsmønstre og styrke deres sociale handlekompetencer.

Formålet med projektet er derfor konkret: 

  • At undersøge og udvikle en ny pædagogisk praksis, som sætter fokus på trivsel i form af gode relationer og en velfungerende klasserumskultur
  • At skabe et af et simulationsbaseret undervisningsforløb, som kan anvendes i forskellige skoleformer på ungdomsuddannelserne
  • At udvikle en ny pædagogisk praksis som kan udfordre og supplere de eksisterende trivselsværktøjer til uddannelsesinstitutionerne, fx ”Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser” (UVM), ”Netwerk” (Maryfonden), ”En Go’ bgym” (SDU) og Center for Rummelighed
  • At videndele om og udbrede indsatsen lokalt og regionalt

Målet er, at vi i alt udvikler og producerer to læringsspil inden projektet slutter i juli 2019.Vi er klar med det første spil, som vi tester i vores klasser i skoleåret 2017/18. Dette spil er udviklet i samarbejde med designstuderende Mette Mørch i forbindelse med hendes afsluttende kandidateksamen.

Lektieintegreret undervisning på HF

Siden 2012 har Langkaer haft lektieintegreret undervisning i det først skoleår på HF. Det betyder, at lektielæsningen så vidt muligt foregår i timerne. Undtaget er dog skriftlige opgaver og værklæsning. Der kan på HF være stor spredning i kursisternes forudsætninger og tilgang til undervisningen, og den lektieintegrerede undervisning kræver, at alle deltager aktivt og arbejder koncentreret i timerne. 

Den lektieintegrerede undervisning sikrer, at alle kursister er ensartet forberedt til arbejdet med det faglige stof – og dermed lettere kan inddrages i undervisningen. Desuden giver denne undervisningsform lærerne mulighed for at støtte kursisterne i læsning af vanskeligt stof, komme tættere på den enkeltes læreproces og dermed lede læringsaktiviteter i klasserummet under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.