Langkaer Life
  • Redaktionen
  • Video
  • Podcasts

Kommunalvalg 2017: Carl Buhr fra 3.i stiller op!

Af: Maria Rosdahl
14. november 2017

 

På Langkaer Gymnasium er Carl Buhr mest kendt som konstruktiv elevrådsformand sammen med forkvinden Julie Braad. Som en del af liste Ø stiller Carl nu op til kommunalvalget i Aarhus, og Langkaer Life har mødt Carl for at tale om hans politiske visioner og grunde til at involvere sig i politik.

 

Faktaboks:

  • Carl Buhr, 19 år gammel og født og opvokset i Viby
  • Går i 3.i på Langkaer Gymnasium, hvor han også er deler posten som elevrådsformand med Julie Braad og sidder i skolebestyrelsen
  • I sin fritid laver Carl politik og har et band med nogle kammerater
  • Har boet i Houston, Texas, i et år og gået på High School der

 

Hvad går kommunalvalget ud på?

Kommunalvalget er det valg, hvor man vælger, hvem der skal sidde i kommunens byråd – i det her tilfælde Aarhus Byråd. Der bliver der truffet kommunale beslutninger – lige fra om der skal bygges flere cykelstier, eller om vi skal have kvindesvømning i Gellerup. Kommunalpolitik vedrører alle kommunens beboere på den ene eller anden måde, og derfor er det også enormt vigtig at bruge sin stemme den 21. november.

 

Hvilket ungdomsparti er du tilknyttet?

Jeg er tilknyttet Socialistisk Ungdomsfront (SUF), som er Enhedslistens uofficielle ungdomsparti. Der har jeg været aktiv i 3 år, men jeg har været medlem i mange år. Til kommunalvalget stiller jeg op for Enhedslisten. I SUF har jeg haft enormt mange gode oplevelser med mine kammerater, der sammen med mig kæmper for et mere solidarisk samfund. Jeg er stolt af at være medlem af et parti, der aldrig er bange for at kæmpe for de små – med fællesskab i højsædet.

 

Hvorfor vælger du at stille op?

Helt grundlæggende stiller jeg jo op, fordi jeg ønsker indflydelse på den by, jeg bor i og elsker. Jeg har altid haft stor interesse i at være med der, hvor beslutningerne træffes. Jeg ønsker, helt ligesom de fleste andre politikere, at skabe det bedste sted at være, om det så er på mit gymnasium eller i byrådssalen, og det tror jeg, den politik vi fører, vil lede til. Jeg stiller op, fordi jeg elsker Aarhus. Aarhus skal føre solidarisk politik for de mange i stedet for de få. Jeg ønsker at skabe en grønnere, mere solidarisk og smilende by.  Samtidigt vælger jeg at stille op til kommunalvalget for at kunne fortælle andre unge mennesker – og for at kunne vise andre unge mennesker – at det handler om meget andet end busruter og cykelstier. Jeg ønsker at se mange flere unge mennesker – herude på gymnasierne og på ungdomsuddannelser i det hele taget –stemme den 21. november, når der er kommunalvalg. Jeg ønsker at politisere ungdommen. Aarhus er også vores by, de studerendes by, og det er også enormt vigtigt, at vi har noget at skulle have sagt, når det kommer til de beslutninger, der bliver truffet i Aarhus Kommune.

 

Hvad ønsker du at opnå ved at stille op?

Jeg håber først og fremmest – helt ligesom jeg sagde før – at mit kandidatur til kommunalvalget vil få flere unge op af sofaen og komme ud. Komme ud og finde ud af hvad der rører sig indenfor politik i Aarhus, deltage i nogle debatter og stille spørgsmål. Vores stemme tæller helt lige så meget som alle andres, og det er på tide, at ungdommen tager byen tilbage. Det allervigtigste for mig er, at de unge sætter kryds den 21. november. Om det er mig, de stemmer på, er i grunden ikke så vigtigt – så længe de gør det. Der findes steder i verden, hvor mennesker går i krig med hinanden for retten til at stemme – i Danmark skal vi bare hente stemmesedlen i postkassen.  

 

Føler du, at der følger et ansvar ved at være en af kommunalvalgets yngste kandidater?

Ja, helt klart. Det er vores [de unge kandidaters] ansvar at komme ud og møde vores kammerater i øjenhøjde og fortælle dem om det her valg. På den måde får vi en mere varieret gruppe af folk, der stemmer til kommunalvalget, og der bærer vi et stort ansvar for at politisere vores kammerater og omgangskreds. Desuden er det altid svært at være ny. Jeg har været politisk engageret i mange år og på mange niveauer, men aldrig i kommunalpolitik, og det kræver tid at vænne sig til. Der er rigtig mange seje, unge kandidater på kandidatlisten i Aarhus for Enhedslisten, og i modsætning til de lokalpolitikere der har siddet bag det samme skrivebord på Rådhuset i årevis, så kommer vi ind i spillet med engagement og kampgejst.

 

Hvorfor skal man stemme på dig?

Du skal stemme på mig, hvis du er enig med mine mærkesager og min politiske holdning. Jeg er rigtig bekymret over, at antallet af unge hjemløse i Aarhus – fra 2009 – er firdoblet. Der er over 200 hjemløse imellem 18 og 24 i Aarhus Kommune, og dem ønsker jeg, at vi skal være bedre til at hjælpe. Men vigtigst af alt så skal vi forhindre, at unge mennesker bliver hjemløse. Det kan for eksempel gøres ved at bygge flere almene boliger. Udover det så stiller jeg op på 30 timers arbejdsuge. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der er folk, der går stressede i seng, når der er folk, der ikke har et arbejde at stå op til. Vi bliver nødt til at følge med tiden, og det er solidarisk at deles – også om arbejdet. Derfor mener jeg, at Aarhus Kommune skal gå forrest i implementeringen af 30 timers arbejdsuge.

 

Vil du definere dig selv som politiker?

Det er svært. Jeg lyder bare ikke som en, der er politiker. Det kommer an på, hvornår man er politiker. Jeg er jo politisk aktiv, og jeg elsker at lave politik, så det gør mig vel til en politiker. En amatørpolitiker – for jeg lever ikke af det. Jeg tror ikke, “politiker” er det første, folk tænker, når de ser mig, og det er heller ikke noget, jeg ville kalde mig selv.

 

Har du en fremtid i politik?

Jeg kunne godt tænke mig at have en fremtid inden for politik, men ikke som en politiker, der sidder inde på Christiansborg. Jeg ønsker at have en fremtid i politik i en anden forstand. Der er politik over alt, der er også politik i den skolebestyrelse, jeg sidder i, og der er politik, hvis du er tillidsrepræsentant på din arbejdsplads. Der er politik i fagforeninger. Der er politik alle mulige steder, og det ønsker jeg helt sikkert at være en del af, men ikke som politiker på Christiansborg – dem vi ser i TV-avisen med slips og løftebrud.

Langkaer Life anmelder IT!

Af: Langkaer Life redaktion
30. september 2017

Seks af Langkaer Life’s redaktions udsendte var inde og se gyserfilmen IT, 2017, i biografen - på trods af samtlige advarsler, og yderligere udtrykkelser for ubetrygthed, men filmen måtte altså ses.   

 

IT is filled with grotesque tensions, jump scares, and creepy elements.

Someone, during the film, loudly pointed out that one should ideally not pay full price for the ticket as a ridiculous proportion of the film is spent on desperately trying to divert both eyes and mind. That is perhaps the exact point of a horror movie - if that’s the case, IT is ideal.

After that’s been said, Muschietti, uses the entire repertoire of horror movie clichés, and the script writers have, sadly, not resisted the need to cut out every little detail and serve it to the audience verbally.

The plot falls slightly apart during the approximately 2-hour film, and is primarily carried by the occasional frightening elements or the very frequent joke. The film – arguably - fail the Bechdel test, which requires a work of fiction to feature at least two named women to have a dialogue, revolving around something that’s not a man.

The film, despite previous punches, kept most of the cinema awake and some even at the very edge of their seat - if that was caused by the pressing need of having to visit the loo due to an unreasonable intake of soda, that is not possible to state."

~ Vivyan Yan Mygil, 2.i

 

Nu er jeg normalt ikke kæmpe fan af gysere og plejer så vidt muligt at undgå at se dem, men den meget omtalte IT skulle jo bare ses. Til min store overraskelse var den faktisk mere sjov end uhyggelig. Der var ret mange sjove “din mor”-jokes fra drengene i filmen og nogle ret sjove akavede øjeblikke, hvilket gjorde filmen en tand mindre uhyggelig. Dermed ikke sagt, at den ikke var uhyggelig – for det var den! Da vi sad i biografen, kom der et kæmpe jump-scare, hvor alle som sad i biografen, lettede fra deres sæder i et kort sekund, hvorefter nogle grinte og andre skreg.

Så hvis du er du typen, som ikke er kæmpe fan af gysere, men alligevel godt vil prøve det, og er glad for lidt humor, så er denne film helt klart noget for dig!"

~ Morten Kaae, 3.v

Markedsføringen af “IT” blev som alle Blockbusters gjort i stor stil. Neglebidende trailere, merchandise og endda et interaktivt event i L.A, skabte en vis hype omkring denne genindspilning. De sociale medier var klar til at blive blæst omkuld af en klassisk gyser. Og det var jeg også. Jeg slog mig ned i det bløde biografsæde, med mine forventninger til, hvad jeg i de næste 2 timer skulle udsættes for - hæsblæsende horror.
Da biografens lys tænder på ny, mærker Jeg hysterisk efter svedige hænder, ansigt og ryg. Men intet er at finde. Jeg havde ikke engang problemer med søvnen. Hvad der skulle have forårsaget en ensidig følelse af frygt og gys, blev i stedet til en rutsjetur igennem hele ens følelsesregister. Og det er uden tvivl til det bedre for filmen. Genindspilningen skildrer sig ud fra originalen og klichégyset bliver der holdt en ironisk distance til. Hvilket er meget tidstypisk. Man bliver altså ikke slugt ind filmens dybe kerne, som man gør i traditionelle gysere.
”IT” er et forfriskende pust samt “fuck dig” til det ortodokse horrorunivers. Og det kan helt klart anbefales at være sammen en mellemstor gruppe med den obligatoriske “Jeg-vender-mit-ansigt-ind-mod-mit-sæde-i-halvdelen-af-filmen-person”'

~ Lasse Lucianus, 1.a

 

Hvis du synes Barnaby er uhyggelig, og Scooby Doo egentlig heller ikke er noget, du ville se en mørk aften, er IT bestemt ikke en film for dig. Så er det meget bedre at tage ind og se en anden film. IT er en modbydelig, uhyggelig film fyldt med jumpscares og makabre mord. Hvis du til gengæld ikke har et problem med at sidde vendt væk fra lærredet, når der sker noget uhyggeligt, er det egentlig en meget hyggelig film, der handler om en flok venner på jagt efter en forsvunden lillebror. Vennerne cykler rundt, har det sjovt, og der bliver da også fyret et par morsomme jokes af til tider.

Dybest set kan jeg ikke tillade mig at anmelde en film, jeg kun har set halvdelen af. Og jeg kan jo faktisk heller ikke sige, om den egentlig er uhyggelig, da jeg formåede at få drejet hovedet, hver gang musikken ændrede toneleje. Men hold dig fra filmen hvis du dybest set hader gysere og aldrig har set en færdig. Og også hvis du hader gysere. Det er en fuldstændig, helt og aldeles modbydelig film."

~ Maria Rosdahl, 3.v

 

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er stor fan af gysere, hverken dem i horror- eller thrillergenren. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke finder dem underholdende – For det gør jeg skam! Det var med ambivalente følelser, at jeg endte med at reservere 6 billetter til de garvede filmentusiastiske redaktionsmedlemmer fra Langkaer Life. Efter et par intense timer i biografsalen slog dørene op, og ud kom seks tilfredse, og måske en smule forskrækkede – nogle mere end andre – redaktionsmedlemmer. IT er den første gyser jeg har set på det store lærred, og det bliver nok ikke den sidste! Filmen er spækket med jumpscares, blod i lange baner og størstedelen af de vellidte horror-elementer, men der var nu alligevel én ting, der skilte sig ud. Den var sjov! IT brillerer på mange punkter, men især den humoristiske og knap så uhyggelige tilgang til genren formåede at fange min opmærksomhed, hvilket er derfor, at jeg klart vil anbefale de mindre hardcore gyser-seere til at se filmen."

~ Thomas Kaae, 3.v

 

It er anderledes fra andre gysere for det første fordi plottet rent faktisk er sammenhængende, og der ikke er blod all over the place (udover et par af scenerne). Udover det er It god til, på sin egen måde, at gøre lidt grin med de klassiske gyserelementer og samtidig holde sig fra dem (til dels), hvilket bidrager til, at man ikke bruger to timer på at  sidde med følelsen af, at man har set det hele før. Dog er filmen fuld af jumpscares, som alle gysere skal være, men det betød dog også, at jeg nok missede ¼ af filmen (men det, jeg så, var godt). Dog er der også scener i filmen med dialog, der faktisk er sjov, hvilket jeg finder meget atypisk for gysere. Det bidrager dermed også til, at It har en rød tråd gennem hele handlingen, som man faktisk følger med i, fremfor andre gysere, hvor man basically betaler for at blive forskrækket 67 gange i træk på 2 timer.

Jeg vil gerne se It igen, dog ville jeg nok foretrække den i min egen stue, hvor jeg kan tænde lyset, holde pauser og ikke betale mega overpris for popcorn."

~ Astrid Ry Vestergaard, 3.i

28. marts 2017 begav otte klasser fra Langkaer Gymnasium STX/HF/IB World School sig afsted til Aarhus Statsgymnasium for at afholde lokalfinale i Skrivecup, og da de tog derfra igen var det med en vinder fra Langkaer, nemlig Josefine Ingerslev 2.c.

Langkaer-elev i finale til skrivecup

Af: Vivyan Yan
04. maj 2017

Skrivecup er en konkurrence i kreativ skrivning, hvor man omskriver ældre tekster på en nyskabende og kreativ måde. To klasser fra Langkaer, nemlig 2.c og 1.j, har deltaget i konkurrencen, og da der var lokalfinale mod Statsgymnasiet, var det Josefine Ingerslev fra Langkaer, der løb med sejren.

På Statsgymnasiet var der utrolig mange forskellige remedieringer samt performances – med kreative indslag som en rap-version af Rødhætte, en fuldstændig morbid samling af indre monologer hvor tilskuerens moralske og etiske holdninger blev stærkt udfordret og meget andet.

Blandt alle remedieringerne var det Josefine Ingerslevs bidrag, som stod ud i mængden. Josefine havde lavet en remediering af digtet ”Interferens”, som oprindeligt er skrevet af Johannes V. Jensen i 1906, hvilket Josefine begrunder: ”Det var for mange en tid præget af paradigmeskift, afkristning og teknologisk udvikling. I digtet skriver Jensen om, hvordan hverdagen både er grå, trist og triviel, samtidig med at den ny verdensorden er ved at krakelere.” 

Josefine er overbevist om, at almindelige mennesker på den tid indimellem må have følt sig på udebane, eller eksistentielt hjemmefra netop midt i det modernistiske kaos, hvilket hun selv kommenterer, ”Jeg har, om ikke andet, så i hvert fald forsøgt at få digtet til at illustrere, at selvom feminisme-debatten i Danmark i dag er reduceret til diskussioner om amning og løngab, så lever patriarkatet og de normer, forventninger og tabuer det bærer med sig stadigvæk i bedste velgående. Og i en verden, hvor det stadigvæk er mænd, som besidder flest topposter og sætter dagsordenen, tror jeg, det er meget naturligt, at man som kvinde indimellem kan føle sig på udebane”. 

Med hensyn til valg af tekst, så mener Josefine at det er helt genialt, hvordan Jensen bruger, for sin tid, moderne dagligdagsartefakter til at understrege den hyper-moderne stemning, og at hun med sådanne kendetegn kan få defineret sin tid og de herskende problematikker; ” Min egen remediering af digtet var aldrig ment som en triviel opsang, det var blot rigtig interessant at erfare, gennem arbejde med gammel, dansk litteratur, at der til stadighed er nogle aktuelle problematikker som kan defineres på samme måde som for over hundrede år siden, om end det er nogle andre temaer”. 

 

Josefine vandt årets lokalfinale og skal derfor videre til landsfinalen den 4. maj 2017 på Egå Gymnasium, hvilket hun er meget stolt over. Hun pointerede at det var den universelle, almengyldige følelse af at være hjemmefra, som inspirerede hende til at tage kampen op med digtet, og selvom hun dog synes, at det er et relativt tungt digt, anbefaler hun stærkt alle at læse det. 

I kan læse Josefines digt her: 

Interferens

Den blå nat er så stille. 

Jeg ligger søvnløs.

Stilheden vider sig og klinger.

Det er lyden af tusinde miles fromhed.

Det er indre monologer, hvis tanker omkring udskam mødes med Tidens tonløse chauvinisme. 

Min krop, mine x-kromosomers distinkte aminosyrer-bindinger holder mig nede, og jeg overvejer med køligt hu omstændighederne for konstruktiv interferens mellem XX og XY.

Men så; en kraft passerer mine nerver, og jeg ligger som livløs, igen. 

Længe tænker jeg med iskold ro på den kvælende uretfærdighed, der er min skæbne.
Pludselig føler jeg mig ganske fremmed og uden at røre mig.

En ulidelig tanke giver udslag i min bevidsthed; At jeg har nederdel på i en verden af jeans. 

I morgen skal jeg stå op.

Med mit køn på slæb.

Ligesom alle morgener før.

I morgen skal jeg konfronteres med mit køn: 

Jomfruidealer, hygiejnebind tilsat parfume og menstruationssmerter, 

debatter om amning og ulige løn.

Og jeg tilstaar; enten er dette topnoteringen af patriarkatets evige gyldighed, ægte undertrykkelse, eller blot en vred og præmenstruel feminist 

Det nytter jo ikke at nægte det, X og Y er unægteligt forskellige.

Meiosen er en sønderdelende proces, tænker jeg.

Min bevidsthed arbejder skærende.

Jeg ødelægger af drift, til trods for mig selv. 
Intet er sandt. Intet er nederdelene værd. 

Aldrig har der været følt smerteligere hovmod end det, der føles ved besiddelsen af den rigtige kombination af kromosom-systemer. 

Når forestilling om en implementeret lighed, verdens topmålte under mødes med overbevisningen om det vestlige demokratis overlegne episteme, da græder jeg. 

Denne bitterhed, som gør mig så grim, dette djævelske spektrum af grimme følelser, som kvinder er i besiddelse af, den seksuelle frigørelse, det transcendentale køn, det er formen for den frie verden. 

Mine æggestokke ytrer sig som månedlig interferens.

Selve det skrigende forhold mellem at skulle stå op, tage i skole og kaste om sig med overskud, mellem alle øvrige disharmoniske smerteanfald, mine indre, gennemtrængende mavekramper 

To absolut identiske Y kromosomer mødes og drikker kaffe, mens de planlægger den nye verdensorden. 

Den blå nat er så stille. 

Jeg ligger søvnløs.

Stilheden vider sig og klinger, fniser, kryber sammen.

Det er lyden af tusinde miles fromhed, imellem et inferno af jakkesæt.

Det er indre monologer, hvis tanker omkring udskam mødes med Tidens tonløse chauvinisme. 

Den 16. marts overværede vi en workshop for 1.g’erne afholdt af Langkaers egne in-house design-specialister, Jane Kloster og Mette Mørch. Workshoppen var bare én af mange, de to designstuderende fra Designskolen Kolding har holdt på Langkaer. Workshoppen handlede om klasserumskultur på Langkaer med særligt fokus på, hvordan den er, og hvordan man kan forbedre den. Workshoppen var udelukkende for 1.g-elever, der var blevet udvalgt af lærerne i klasserne.

Transforming Culture: et møde med Langkaers to design-specialister

Af: Pernille Maja Carlsen og Pernille Beck Ulrich
26. april 2017

Da vi ankom, var eleverne godt i gang med at sidde i grupper og snakke. Vi gik hen og hilste på Jane og Mette som fortalte os, at eleverne lige nu var i gang med at notere de ting, de mente var vigtige for en god klasserumskultur. Vi tog en runde og så, hvad eleverne havde skrevet. Her dukkede ting op som det at acceptere hinandens forskellige holdninger, mindre larm i klasserne og ingen forskelsbehandling. De forskellig ting blev skrevet ned på billeder, og Mette forklarede, at billederne skulle visualisere det, de føler, og konkretisere det, så det ikke bare blev ord i luften.

Senere samme dag mødtes vi med Jane og Mette på lærerværelset, hvor vi sad og snakkede om deres projekt, men også om dem. Vi spurgte dem om deres helt konkrete projekt på Langkaer, og I kan læse deres svar herunder:

 

Hvad går jeres projekter ud på?

Jane: Mette arbejder mere med klasserumskultur på skolen, hvor hun designer et alternativt undervisningsforløb. Mens jeg arbejder med, hvordan man kan forbedre den generelle kultur på skolen, fx ved at lave respekt-plakater og arbejde med indretning af fællesområder. 

Ville projekterne kunne føres videre til andre skoler?

Jane: Altså vi bruger Langkaer som en case, fordi det er tanken, at det, Mette udvikler, og forhåbentlig også det, jeg udvikler, skal kunne føres videre, medmindre det er så specifikt, at det kun kan hjælpe jer. Men vi bruger jer som en case, så vi arbejder ud fra jer som eksempler, og så kan det forhåbentlig trækkes videre til andre gymnasier. 

Mette: Det er planlagt, at det, jeg skal lave, skal kunne spredes ud og være mere fleksibelt og bruges på andre skoler. Men altså det vi kommer til at lave, kommer ikke til at være et færdigt produkt, der kommer til at kunne stå alene. Det bliver nogle prototyper på noget, som så kan videreudvikles. 

Jane: Begge projekter startede i december 2016 og skal være færdige med første prototype i sommeren 2017. Herefter skal de evalueres og måske videreudvikles. Projekterne bliver udstillet på museet Koldinghus fra juni – oktober.  

Så hvorfor Langkaer?

Jane: Langkaer har jo været meget i medierne, og vi synes, det kunne være interessant at finde ud af, hvorfor I var så meget i medierne. For det står der jo en hel masse om i artiklerne, men noget andet er at snakke med jer om det. Langkaer er jo også meget speciel med sin elevsammensætning, så derfor er det jo også rigtig spændende at møde en gymnasiekultur, der er anderledes end den, vi kommer fra. Den situation, I har på Langkaer, bliver der jo ikke færre af, altså der kommer jo hele tiden flere kulturer til.  

Hvilket indtryk har I fået af Langkaer indtil videre? 

Mette: Lige nu har vi lært en masse om, hvordan Langkaer er, og hvordan det er at være elev på Langkaer. 

Jane: Det er en mega-spændende skole, og der er mega-mange elever, der helt vildt gerne vil være her, men samtidig er der også mange konflikter. Og det er nogle af de ting, vi gerne vil hjælpe jer med at løse, så det bliver et endnu federe sted at være. Altså når man snakker med jer, snakker I rigtig meget om mangfoldighed og kulturmøder, og I er bare så fantastiske til at se det positive i hinanden. Men der er nogle ting, der påvirker kulturen i en negativ retning, og det vil vi gerne hjælpe med at forbedre. 

Udover interviews og workshops, har Jane og Mette lavet plakater med udsagn om respekt fra en af de workshops, de har holdt. Plakaterne skal minde os om at være søde mod hinanden. Den 3. maj fra 16-22 afholder Jane en event på skolen, hvor kantinen og studieområdet bliver re-designet. Mette tester i øjeblikket idéer til  undervisningsforløbet i 1.p og 1.u. De har en instagram (@transformingculture) man kan følge, og en snapchat (@transform2017) man kan adde. 

Lidt bonus-info om Mette og Jane 

De er begge i gang med en kandidat i kommunikationsdesign på Designskolen Kolding og får undervisning i flere forskellige typer kommunikationsdesign, fx grafisk design, illustration og noget, der hedder interaktionsdesign, hvor mindre fag hører under. Man bliver blandt andet undervist i servicedesign og social design, som er det Jane og Mette især arbejder med. Der arbejder man med at designe en form for service, et system eller interaktioner mellem folk. Igennem uddannelsen er de blevet undervist i designproces og designmetode. Det er især de fag og metoder, de tager i brug i deres workshops og i forbindelse med deres arbejde her på Langkaer Gymnasium.

De har begge rejst meget omkring i Europa og fået erfaring. Mette har været i Holland og studeret noget, der hedder audiovisual design, på en designskole med fokus på film, og så var hun også i praktik som service-designer i Danmark. For hende var fokus meget på reelle cases, hvor man arbejder ude i felten, hvordan man indsamler information og viden så man har noget at løse sin problemstilling med, og hvordan man observerer, interviewer og kører workshops. Efter praktikken tog hun et år på Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), som er en etårig masteruddannelse i interaktionsdesign.

Jane har været et år i Oslo for at studerede service design og arbejde med Telenor. Hun lægger især vægt på, at design ikke længere kun er produkter, men også det rundt om. Man kan tage en stol som et eksempel. Tidligere handlede det mest om stolens udseende, hvorimod det designere laver nu fokuserer i højere grad på brugeren af den stol. Hvad har de brug for, og hvordan kan vi skabe denne her stol bedst muligt, så den passer til brugerens miljø og dens behov? Og det er det, de er i gang med her på Langkaer. De finder ud af hvad eleverne har brug for, ser det igennem deres øjne og former derefter deres “design”, så det passer til eleverne, der går og kommer til at gå på Langkaer gymnasium. 

Redaktionen på Langaer life

Redaktionen

Langkaer Life er elevernes eget magasin, og redaktionen udgøres af elever fra alle tre uddannelser.

Medlemmer af redaktionen
Alice Truscott Bjerregaard

Ansvarshavende chefredaktør.

Lasse Tolstrup Petersen

Ansvarshavende chefredaktør.

Michelle Als Christiansen

Ansvarshavende chefredaktør.

Thomas Kaae

Ansvarshavende for sociale medier, heriblandt hjemmeside.

Email: lg15vtk@langkaer.dk

Astrid Ry Vestergaard

Ansvarshavende for sociale medier, heriblandt hjemmeside.

Email: astr1982@langkaer.dk

Morten Kaae

Ansvarshavende for layout af skolebladet.

Email: lg15vmk1@langkaer.dk

Vivyan Yan Mygil
Maria Rosdahl

Ansvarshavende for instagram.

Email: lg15vmrc@langkaer.dk

 

Langkaer LIFE video

Podcast - Abduls filosofi-hjørne