Ny elev

  • Brobygning
  • Elevambassadører

Faglighed og fællesskab

På Langkaer tager vi udgangspunkt i dig. Vi ved nemlig, at elever lærer forskelligt og har forskellige faglige niveauer, og undervisningen tager derfor altid afsæt i den enkelte elev – og ambitionen om at skabe optimale rammer for netop din udvikling. Inden for boglige, fysiske og kreative aktiviteter.

Vi udbyder talentprogrammer til de elever, der gerne vil udfordres lidt ekstra i undervisningen, og understøtter samtidig de elever, der har brug for ekstra hjælp.

Som Aarhus’ internationale gymnasium samarbejder vi med skoler fra hele verden. Uanset om du går på STX, HF eller IB, vil du derfor få mulighed for gennem interessante projekter og studieture til udlandet at få venner verden over. Med et sjovt og inspirerende socialt liv dyrker vi også fællesskabet i dagligdagen, og her kan du vælge mellem masser af spændende frivillige aktiviteter efter skoletid. Både sociale og faglige.

Råd og vejledning

Skal du vælge STX, den treårige, alment dannende studentereksamen, som din billet til en videregående uddannelser? Giver det bedre mening at vælge den toårig HF, der især retter sig mod korte og mellemlange videregående uddannelser? Eller er den internationale IB-uddannelse lige dig?

Som folkeskoleelev har du mulighed for at komme i brobygning på Langkaer, hvor du udover at høre nærmere om vores tre ungdomsuddannelser kan få en smagsprøve på livet som elev på skolen.

Desuden får du som elev på Langkaer råd og vejledning, så du vælger den helt rigtige studieretning – og dermed skaber mulighed for at komme videre på dit drømmestudie.

Hvis du er interesseret i mere information om vores studievejledning, er du velkommen til at kontakte en af vores vejledere.

Overflytning
Om skolen
Vælg en uddannelse

Brobygning

Som grundskoleelev i 8., 9. og 10. klasse har du mulighed for at komme i brobygning på Langkaer og snuse til livet som elev på STX, HF eller IB.

Besøget på Langkaer varer to eller tre dage, og du kommer til at møde både Langkaerlærere og Langkaerelever. Du får et fuldt skema, og timerne er specielt tilrettelagt for dig og de andre elever på brobygningsholdet. Du kommer til at få et indblik i både undervisningen og dagligdagen på gymnasiet. Ligeledes vil du få vejledning om gymnasiets forskellige uddannelser, så du får en bred viden om, hvad det vil sige at være gymnasieelev.  

Du vil få svar på spørgsmål som

  • Hvad er STX/HF/IB for en uddannelse?
  • Hvilke forskelle er der på STX, HF og IB?
  • Hvordan er STX/HF/IB anderledes end de andre ungdomsuddannelser?
  • Langkaer tilbyder et helt ungdomsliv og ikke kun uddannelse – hvad betyder det egentlig?
  • Hvordan oplever eleverne hverdagen på skolen?
  • Hvordan bliver jeg elev på den pågældende uddannelse – hvilke krav stilles der?
  • Hvad kan jeg blive med en STX-eksamen, en HF-eksamen eller en IB-eksamen?
  • Hvilke fysiske rammer og faciliteter tilbyder Langkaer?

Den første dag vil du blive hentet i kantinen lige inden for hoveddøren kl. 8.30. Alle dage starter undervisningen kl. 8.30 og slutter kl. 14.00. I den første time vil du få udleveret skema, informationsmateriale osv. Langkaer har en super god kantine, hvor det er muligt at købe frokost.

Vi forventer, at du som gæst hos os er nysgerrig og positivt interesseret i det program, vi har tilrettelagt for dig. Husk desuden at medbringe papir, skriveredskaber og godt humør.

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til gymnasiet på 86 24 20 11 eller sende en mail til Jytte Rewitz på jr@langkaer.dk

Vi glæder os til at se dig på Langkaer!

  • Sprog og kommunikation
    Gizem
    ”Den sproglige studieretning gør, at jeg kan udvide mit ordforråd inden for flere forskellige sprog. Det giver mig mulighed for at kunne rejse til forskellige lande og bruge de sprog, som jeg lærer til at kommunikere med folk.”
    - Gizem, 2.a
  • Musik og kultur
    Mikkel
    ”Sammenholdet i musikklassen er unikt! Det giver bare noget helt specielt at spille musik med andre. Jeg tror, at jeg vil bruge min studentereksamen til enten at studere sociologi eller musik eller måske blive lærer. Det er endnu en fed ting ved Musik og kultur – der er så mange muligheder, som er åbne.”
    - Mikkel , 3.c
  • HF
    Cecilia
    "Jeg har en drøm om at søge ind på læreruddannelsen i Århus med fokus på Matematik, Idræt og Biologi, når jeg er færdig med HF. Jeg synes det er fedt at få erfaringen og evnerne til at komme ud og lære fra sig."
    - Cecilia, 2.p
  • IB
    Gabriela
    "I would like to study abroad when finished with IB or continue studying in Denmark. In the moment I haven’t decided what I want to study, but it could be everything between medicin and law."
    - Gabriela, 2.i

Mød vores elevambassadører

Elevambassadørerne er elever fra STX, HF og IB, som med udgangspunkt i deres egne erfaringer giver dig et indtryk af, hvordan det er at være elev på Langkaer. De fortæller om skoledagen, lektier, undervisningen, studieture, projekter, lektiecafé, fester og andre faglige og sociale aktiviteter.

Ambassadørerne tager ud på folkeskolerne, deltager i alle brobygningskurserne og er repræsenteret på orienterings- og forældreaftener.

Hvis du har lyst til at få besøg af elevambassadørerne på din skole, er du meget velkommen til at kontakte Marie Kongskov på mk@langkaer.dk.

Få besøg af elevambassadørerne på din skole

Kontakt mk@langkaer.dk for at få besøg af en elevambassadør på din skole og hør meget mere om Langkaer Gymnasium.