Postkort fra USA - de første to uger

Hej allesammen!

Jeg har i år fået fornøjelsen af at deltage i det årlige program, som går under navnet Benjamin Franklin Transatlantic Fellows Summer Institute. Kort sagt, så er det et fire ugers program, som går ud på at udforske amerikansk kultur og amerikansk politik. Vi var 56 unge i alderen 16-18 som alle deltog i dette program. 45 af os kom fra europæiske lande, mens de resterende 11 kom fra forskellige amerikanske stater.

Her er et udpluk af de mange aktiviteter, som jeg havde fornøjelsen af at opleve under de første to uger af min tur.

Klik her for at læse om mine sidste to uger i USA.

Mange hilsener Aisha

Undervisning af anerkendte professorer

Den første uge boede og modtog vi undervisning på det prestigefyldte universitet Wake Forest University. Vi boede alle sammen på dorm rooms, hvor vi var 3-4 personer pr. lejlighed, hvilket vi alle var ekstremt glade for, da vi fik muligheden for at opleve det amerikanske skoleliv som vi altid havde set på film. Vi havde virkelig høje forventninger, som vi alle mente skolen havde levet op til. Min første dag føltes som en scene taget direkte ud fra en film, det var simpelthen så surrealistisk!

Vores undervisere var alle højt respekterede professorer, som var kendt landet over, og de underviste os i fag såsom debat, public speaking og activism, hvilket var noget ingen af os var vant til, men som jeg blev positivt overrasket over. Time efter time forstod jeg mere og mere, hvordan de havde gjort sig fortjent til alle deres mange beundringsværdige titler. Efter hver time kunne vi desuden skrive os op til noget de kalder “Faculty Lunch” hvor vi kunne møde og spise frokost med nogle succesfulde professorer, som er uddannet i hvad end vi interesserede os for. Vi skulle bare nævne, hvad vi ville høre mere om, og så ville de sætte en person til rådighed. Der var noget til folk som var interesseret i iværksætteri, programmering, militær, politik, psykologi, film og meget mere.

 

Aftenaktiviteter og roadtrip

Udover undervisningen, så var der altid noget planlagt til om eftermiddagen og aftenen. Den første uge stod vores aftenaktiviteter på olympiske lege, Fourth of July picnic og et spil kaldet Outbreak - humans vs zombies - som foregik på skolens 8 etagers bibliotek sammen med andre programmer som også var på skolen.

Anden uge stod på 8 timers roadtrip til Philadelphia og Washington DC. Første stop var Philly, hvor vi var i 3 dage. Vi stod tidligt op for at besøge seværdigheder rundt omkring i byen. Vi var blandt andet et smut forbi Benjamin Franklin Museet og fik en tour ved Independence Hall. I løbet af hele turen havde vi altid vores eftermiddage og aftener frie til at gøre, hvad vi ville, og til at udforske byerne, som vi havde lyst til.

 

Møde med vicepræsidenten

I DC var det lidt mere formelt. Vi var der i 4 dage og vi tilbragte bl.a. en hel dag i en stimulation ved Department Of State (DOS er en del af det hvide hus), da det er dem som har sponsoreret vores tur, og de havde inviteret os over til et besøg. Vi hørte taler fra diverse indflydelsesrige personer og mødte desuden også USA’s vicepræsident, Mike Pence.

I DC var vi også på Smithsonian, som er verdens største museum og forskningskompleks med 19 forskellige museer, blandt andet museet, som filmen “Black Panther” blev filmet i, og hvor kostumerne i dag bliver opbevaret.

Vi var også på Holocaust Memorial Museum, hvor vi deltog i noget kaldet “First person” hvor vi mødte Martin Weiss, som var en overlevende fra 2. verdenskrigs jødeudryddelse. Han fortalte hele sin livshistorie, og hvordan han og hans to søskende var de eneste på en familie af 11, som overlevede.